Coaching der hjælper dig med at skabe resultater og opnå et fleksibelt forhold til mad, motion, krop og sundhed...
Vaner er komplekse. De styrer det
meste af vores adfærd, og hvis dén skal ændres - nu og på sigt - er det derfor vanerne, der skal tackles.
*Uddannet VaneCoach v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand.
Vejledningen kan indeholde netop det, du ønsker og har behov for, - f.eks. vejledning om kostråd og næringsstoffer i forbindelse med vægt-stabilisering
*Uddannet kostvejleder v. Fitness Institute, Aarhus.
Vores spisevaner er ikke bare
styret af fornuft, men i høj grad også
af følelser og overbevisninger.
I virkeligheden findes problematikkerne derfor også ofte mindre i maden
og mere i hjernen...
*uddannet OverspisningsCoach v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand
Får du nok dyb søvn? Føler du dig veludhvilet, når du vågner om morgenen? - Eller føler du dig træt
og irritabel, og har du svært ved at koncentrere dig i dagtimerne?
*Uddannet Søvnvejleder v. MetaCare / Michael Rasmussen.
LIDT OM MIG
Mad har fyldt meget hele mit liv. Og JA, det gør det jo for de fleste, for mad skal vi jo alle ha', - men for mig, var det bare ikke på nogen god måde...
Opdeling af mad i sunde og usunde madvarer og et utal af kure / livsstils-ændringer har præget billedet - med yo-yo vægt, masser af ondt i maven, dårlig samvittighed og (ikke mindst) følelsen af skam til følge.
Tingene vendte, da jeg begyndte at være nysgerrig på, HVAD der mon var årsag til, at jeg havde dette forstyrrede spisemønster.
Jeg har taget mine erfaringer med mig, øvet mig (og øver stadig, - for det tager tid, og det er også okay ;0) og koblet det hele med uddannelse.
Vi har alle ting med os i bagagen, som gør os til dem, vi er. Og det kan være interessant og meget givende at prøve at være nysgerrig og dykke lidt ned i det.
Jeg er optaget af coaching, som tager udgangspunkt i netop dig og dit liv. Coachingen kan foregå både individuelt (ved personligt møde eller online) og i grupper, - efter ønske.
Jeg arbejder med coaching i forhold til vaner og forstyrret spisning simpelthen fordi, jeg har et kæmpe ønske om at gøre det lettere for andre at opnå et fleksibelt og afslappet forhold til mad og krop.
Lene Malmvig
Vane- og OverspisningsCoach
Jeg har deltaget i et forløb hos Lene, fordi jeg havde brug for, at ændre mine tanker omkring mine spisevaner, så det resulterede i et vægttab.
Lene fik, via sin coaching, mig hurtigt til at tænke: ”Hvad går jeg glip af, hvis jeg ikke spiser det her”. Hun fik i det hele taget vendt mine tanker omkring mad, så jeg ikke hele tiden fokuserer på, hvad jeg må og ikke må, men har fået et mere afslappet forhold til det.
Dette har ført til, at jeg ikke hele tiden tænker på, hvad jeg har lyst til og dermed automatisk heller ikke spiser så meget.
Som alt andet ikke nogen mirakelkur, men det går stille og roligt den rigtige vej.”
- Anna Marie
Da jeg kontaktede Lene, var det med et ønske om at komme mit smug spiseri til livs. Jeg spiste om natten og når ingen så det. Store mængder af brød med ret meget smør på, chokolade, og alt muligt andet, jeg kunne smugle ind i huset uden familien så det.
Jeg havde hørt podcasten Detox din hjerne, og tanken om slut med forbudt fangede mig. Slut med at spise alt det usunde og forbudte når ingen så det.
Lene hjalp mig med at sætte ord på, hvad der er vigtigt her i livet hos mig, - at kunne bevæge mig, når jeg bliver gammel, og ikke ende i en kørestol, fordi jeg ikke kan gå, - at undgå at få de livsstilssygdomme, der kan følge med, når man er så overvægtig, som jeg var.
Mit spisemønster ændrede sig ret hurtigt, og jeg fik lært, at jeg godt kan spise lunt hjemmebagt rugbrød med smør, når familien ser det, men at jeg godt kan nøjes med en skive og ikke behøver 3 eller 4 skiver eller spise til jeg fik kvalme, når ingen så det.
I dag spiser jeg næsten normalt, vågner sjældent med tanken om, at jeg er sulten og skal have noget at spise for at kunne sove videre. Jeg spiser ikke til jeg bliver dårlig, men kan nu mærke, når jeg er mæt. Så jeg er godt på vej væk fra de dårlige vaner, jeg har haft i mange mange år. Selvfølgelig falder jeg i en gang i mellem, men kan hurtigt finde den rigtige vej igen.
Jeg kan kun varmt anbefale et forløb hos Lene, hvis man har nogle dumme vaner, man gerne vil til livs og ha’ skiftet ud med nogle, som ikke giver én følelsen af skam og utilstrækkelighed.”
- Malene