Afhængighed er et bredt begreb, der kan omfatte alt fra mad og alkohol til at være afhængig af travlhed,
træning, eller behovet for at præstere. Det, der er vigtigt at forstå, er, at vi selv skaber vores
afhængighedsmønstre som en mekanisme til at beskytte os selv. Denne forståelse er nøglen til at
transformere vores forhold til afhængighed.
Afhængighedsmønstre tjener to primære funktioner:
At sikre, at uacceptable følelser forbliver dybt begravet, så vi kan fungere tilstrækkeligt følelsesløse
til at overleve.
At give os trøst og tryghed.
Det er vigtigt at erkende, at afhængighedsmønstre ikke er et tegn på svag vilje eller på, at der er noget
fundamentalt galt med os. Snarere er de overlevelsesstrategier, vi har udviklet for at håndtere
overvældende og skuffende oplevelser, som vi ikke har været i stand til at konfrontere direkte.
Afhængighedsmønstre repræsenterer de stærke kræfter, der eksisterer for at gøre os til hele mennesker.
Det handler om at “slutte fred” med afhængigheden og se den som en ven i stedet for en fjende. Dette
perspektivskifte er afgørende. Afhængigheden forsøger at fortælle os noget vigtigt, noget vi skal være
opmærksomme på, snarere end noget, vi skal undertrykke.
At se afhængigheden som en fjende, vi skal bekæmpe, forhindrer os i at forstå dens budskab. I stedet bør vi betragte den som en vejviser, der hjælper os med at finde og bearbejde de dele af os selv, der er blevet
gemt væk. Afhængighed er dermed en kyndig vejleder. Ved at lytte til, hvad den har at sige, kan vi begynde at arbejde med de følelser og oplevelser, der har været begravet i vores underbevidsthed.
Det er en proces, der kræver tålmodighed og overbærenhed overfor vores trang til at følge
afhængighedsmønstrene. Ved at anerkende afhængighedens rolle og funktion, kan vi begynde at
transformere vores forhold til den. Vi kan lære at se den som en kilde til indsigt og selvforståelse, snarere
end som noget, der skal elimineres.
Afhængighed er således ikke vores fjende. Den er en budbringer, der fortæller os, at noget i vores liv
kræver opmærksomhed og omsorg. Ved at lytte til denne budbringer kan vi begynde at helbrede de dybe
sår, der ligger til grund for vores afhængighed. Vi kan lære at give os selv den trøst og tryghed, som vi
tidligere har søgt gennem vores afhængighedsmønstre.
Afhængighed kan dermed ses som en mulighed for vækst og selvforståelse. Ved at omfavne denne
mulighed kan vi skabe en dybere forbindelse til os selv og finde en vej mod heling og helhed. Det kræver
mod at se på vores afhængighed med nye øjne, men i denne proces ligger nøglen til at blive et helt
menneske.
Kærlig hilsen
Lene Malmvig
