Mange mennesker er ikke klar over, hvor stor en indflydelse deres tanker har på deres følelser, kropslige
reaktioner og adfærd. Den kognitive diamant illustrerer tydeligt denne sammenhæng, men det er ikke altid noget, vi tænker over i hverdagen. Det skyldes, at tanker i høj grad fungerer som vaner, og som alle andre vaner, kører mange tanker på autopilot.
Når vi taler om vaner, er der altid en trigger og en belønning involveret i den handling, som vanen består af. Dette gælder også for tankemønstre. Selv negative og bekymrede tanker har en form for belønning, om end det ofte er en ubevidst en. For eksempel kan bekymringstanker give os en falsk følelse af kontrol – vi tror måske, at vi kan finde en løsning eller undgå en ubehagelig situation ved at bekymre os. Vi gennemgår situationer og mulige udfald i vores tanker igen og igen i håbet om at forhindre det værste.
Problemet er, at denne strategi sjældent virker. Tværtimod kan vedvarende negative og bekymrede tanker
føre til psykisk og fysisk ubehag. Bekymringer og negative tankemønstre kan føre til stress, depression og
angst, hvis de får lov at dominere vores sind.
Det første skridt mod at bryde disse uhensigtsmæssige tankemønstre er at blive opmærksom på dem. At
genkende, hvilke tanker vi har, og hvad der udløser dem, er afgørende for at kunne ændre dem.
Metakognitive øvelser kan være meget effektive til at arbejde med bedre at kunne være med tankerne
uden nødvendigvis at handle på dem.
Derudover kan bedre coping-strategier være til stor hjælp. Det handler om at udvikle nye og sundere
måder at håndtere de triggere, der sætter vores negative tankemønstre i gang. Dette kan inkludere
teknikker som mindfulness, kognitiv omstrukturering og at skabe positive vaner, der erstatter de negative
tankemønstre.
Når vi arbejder med at ændre vores tankemønstre, er det vigtigt at huske, at dette ikke kun gælder for
generelle bekymringer. Det er lige så relevant, når det kommer til tanker om mad, krop og vægt. Mange
mennesker kæmper med negative tanker om deres egen krop eller deres forhold til mad, og disse tanker
kan være lige så skadelige som andre typer bekymringstanker. Ved at anvende metakognitive øvelser og
arbejde med at opnå bedre coping-strategier kan vi også her skabe positive forandringer og opnå en
sundere balance.
Kort sagt, vores tanker påvirker os mere, end vi måske er klar over. Men ved at blive bevidste om vores
tankemønstre og arbejde aktivt på at ændre dem, kan vi forbedre både vores mentale og fysiske
velbefindende.
Kærlig hilsen
Lene Malmvig
